Toves køkkenblog 
"Hvor svært kan det være, at lave gode opskrifter?" Tove Færch, leder af Karolines Køkken og ansvarlig for Arlas opskrifter.
  www.arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Kokkenbloggen/

Tove, 20-02-2008

Permalink
Børnenes ugentlige maddag
Det er en god ide at lade de større børn få deres egen maddag. En dag om ugen, hvor de bestemmer menuen (køber ind?) og laver mad til familien. I starten skal de måske have hjælp af en voksen, men pludselig kan det unge menneske helt selv - til stor glæde for alle. Det giver selvtillid, madlavningskompetance, kendskab til råvarer og det giver hele familien anledning til at tale om madlavning, smag, kræsenhed, tid, sundhed og madglæde.

Karolines Køkken tilbyder nu en "Maddags-mail", hvor modtageren hver onsdag får ideer til ugens aftensmad. Opskrifterne er udvalgt i håbet om at passe til de større børns smag og evne til at lave mad, samtidig med at de også lever op til fornuftige krav vedr. fedt, energi, tidsforbrug. De fleste onsdage vil vi give 2 aftensmads-opskrifter at vælge imellem, men ind i mellem skifter vi den ene ret ud med en sæsonrelevant "bonus"-opskrift. Nu ser vi, hvordan det hele går - og hører gerne fra brugerne med gode ideer og ønsker. Har du lyst til at kigge med hver onsdag - så
Tilmeld dig til MadDagsmailen



Kommentarer:


link virker ikke
Rigtig god ide med en maddagsmail. Jeg kan bare ikke åbne linket "tilmeld dig til MadDagsmailen"?!
alm, 20-02-2008 15:37Permalink
Tak
- nu skulle det virke.
Tove, 21-02-2008 11:24Permalink
Børnevenlig madplan
Hvad med familier med mindre børn? Vi har en datter på 4, som helst spiser mad hun kan se hvad er. Altså katofler for sig selv og kød for sig selv og helst ikke for meget sovs og sammenkogt!
Har i overvejet en "børnevenlig" madplan?

Med venlig hilsen
Louise Kroustrup
Louise Kroustrup, 02-03-2008 22:42Permalink
En børnevenlig madplan
Hej Louise

Det er mig der i praksis står for at finde opskrifter til dels MadDagsmailen (til de større børn), dels finde og sammensætter opskrifter til vores familie-madplan.

Sidstnævnte er et større puslespil, fordi vi har en række ernæringsfaglige mål som vi gerne vil opfylde - dem kan man læse mere om her: http://www.weblogs.arla.dk/APPL/HJ/HJ401/HJ401D02.NSF/0/C6EFA4D5C7F88B71C1256F2C002C1BFE

Men jeg vil naturligvis gerne komme brugernes ønsker i møde, i den udstrækning det er praktisk muligt, så derfor kunne du måske skrive lidt om, hvad du forstår ved børnevenlig madplan - ud over at maden ikke må blive blandet sammen.

Det er rigtigt at mindre børn ikke bryder sig om at få ingredienserne blandet sammen, det ved jeg fra min egen søn. Jeg har ofte et par små skåle på bordet med fx rå gulerod, frosne ærter...ect. altså ikke-kogte udgaver af de grønsager der er i vores egen mad. Og så får han kød, sauce og ris for sig i små portioner på tallerkenen, og kan selv tage fra skålene. På den måde kan jeg skille og arrangere meget af den aftensmad familien skal have.

Men jeg vil gerne have mere inspiration til hvordan jeg kan gøre madplanen mere børnevenlig: Gode råd, tips, ideer, og også gerne opskriftsønsker.....

Med venlig hilsen
EH. og webredaktør
Gitte K. Andersen
Arla Foods
Gitte K. Andersen, 04-03-2008 10:28Permalink
Tja... For at være helt ærlig...
Så synes jeg jo, at det mad jeg kan servere med succes for min datter er noget kun kedeligt. Altså det der med grøntsager og frugt, det er næsten helt umuligt. Og jeg elsker selv sammenkogte retter med ris og pasta, og det er hun meget kritisk overfor. så det jeg efterspørger er bare noget jeg ikke selv kan finde ud af! :).
Nu håber jeg ikke du læser mit indlæg som en kritik, for det har jeg slet ikke belæg for, da jeg ikke har brugt madplanen herinde igennem længere tid. Men nu printede jeg f.eks. den til denne uge og den her bulgurs-salat, (som vi har udskudt til i aften) den tror jeg ikke jeg får hende til at spise. Jeg har så tænkt mig at lave nogle laksefrikadeller til, dem elsker hun. Men hvordan får man de små rødder til at spise lidt mere alsidig mad, uden at de skal tvinges.
Måske skal det bare serveres tit nok! :)
Jeg har i hvertfald tænkt mig at bruge jeres madplan herinde i et stykke tid, og se om ikke vi kan få lidt mere forskelligt mad på bordet. Så vi ikke får fars og kylling hele tiden! :)

Med venlig hilsen
Louise Kroustrup



Louise Kroustrup, 04-03-2008 17:39Permalink
Tips til børnevenlige retter
Kære Louise

Ikke fordi det skal være en videnskab at give børnene mad ;-) men jeg giver dig ret, det er ikke altid nemt - og pludselig som man tror at nu er løsningen fundet, så skifter barnets smag, og det er noget nyt det ikke kan lide. Så nej, det er dejligt at du skriver til os, og er med til at sætte en debat igang.

Min søn er generelt ikke ret glad for sammenkogte retter, fordi han, som nok mange andre børn, ikke kan overskue hvad det er han spiser. Så vores måltider har taget en drejning, til at vi får kød, ris, sauce/dressing og grønt i skåle for sig, og så kan man hver især tage efter lyst....dog så opfordre vi ham til lige at smage...det kunne jo være at det faktisk smagte godt! Og ja, vi introducerer også råvarerne igen og igen og igen....for ofte skal man lære en ny smag at kende.
Fx så var fennikel bare ikke noget man smagte på, før han en dag kom hjem fra vores køkkenhave og fortalt, at vi havde lakridsblomster i haven og den smagte godt!

Vores eksterne skribenter skriver lidt mere om børn og mad på disse sider:
http://www.weblogs.arla.dk/C1256F0A0041AB8A/O/boerns-kraesenhed.html
http://www.weblogs.arla.dk/C1256F0A0041AB8A/O/smagsudvikling.html

Men jeg vil opfordre deltagerne i denne blog til at skrive ind og fortælle hvordan de griber det an med mindre børn og bespisning. Fortæl lidt om hvilke retter der fungere og hvilke der fx ikke gør.

Det ville være dejligt, om vi i fællesskab kunne lave en god samling af tips og gode råd om mindre børn og mad/kræsenhed. Tips jeg kunne supplere vores madplaner med, til glæde for mange andre madplans-brugere.

Med venlig hilsen
Gitte K. Andersen




Gitte K. Andersen, 05-03-2008 09:03Permalink

Bloggen er flyttet, og dette er et arkiveret indlæg.
Det er derfor ikke længere muligt at skrive en kommentar.
Spørgsmål og kommentarer kan skrives til >Arla Forum<

Hvis du vil læse de nyeste indlæg, kan du finde dem >her<
Seneste indlæg
11-11-2010
Opdatering af blogs og lay-out
11-08-2010
Julefokus og gæsteblogger
21-10-2010
Køkkenbloggen juleblogger


Kategorier
Opskriftsudvikling (29)
Aktivitet i Karolines Køkken (66)
(B)ordet er frit (98)
Smag og madglæde (53)
Måltider og planlægning (36)
Madlavning (43)
Stem om mad (9)


Arkiv
2010
November (2)
Oktober (2)
August (3)
Juli (2)
Juni (5)
Maj (1)
April (2)
Marts (2)
Februar (7)
Januar (3)


Søg i denne blog


E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
Email adresse:

> Tilmeld

RSS Feed



Arla blogs
> Omtanker
> Køkkenbloggen
> Bækgårdens blog
> Økogårdens blog
> Arla Forum Bloggen


Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.



© 2009 Arla Foods                                                                                                               Cookie politik | Betingelser for brug | Håndtering af personlige oplysninger