Forskel på gær? Det giver stor forskel på resultatet, om man hæver hvedebrød med Gær eller surdej. Der er også forskel på den indsats, der skal til. Men uanset om man vælger den ene eller anden metode, kræver det en vis kompetance at få det optimale resultat. For de uøvede er det lettest at arbejde med gær - og der er helt sikkert også flest bageopskrifter og Bagetips med gær - endnu da! Derfor er det også skønt, at der er kommet en økologisk gær på markedet. Og da vi slet ikke kan lade være med at teste nye produkter, gik vi igang med Skærtoft Mølles Økogær - som vi sammenlignede med den traditionelle gær.
  Da vi lugtede til gæren fandt vi tydelig forskel - økogæren lugtede mere "rå og landlig", hvor maltesergæren var mere frisk og usammensat. Men når bollerne var bagte, blev gærduften ved økobollerne erstattet af en mere flerstrenget duft, der mindede os om ost (positivt ment - ja, vi er jo lidt fagidioter :-D). Bollerne bagt med maltesergær hævede bedre end dem med økogæren. Dette skyldes måske at der er 8 g mere i pakken - og at gæren er lidt "langsommere" og mere varmekrævende end den traditionelle. Konklusionen var, at der ikke er den store forskel på resultatet - så det bør være holdning til økologi, pris og tilgængelighed (sælges i Irma for 6 kr.), der er afgørende for, hvad man vælger. Vi brugte denne opskrift på Grove hveder at teste på (men formede som almindelige boller) :
 Vi forsøger at holde os orienterede om nye produkter på markedet, der anvendes til almindelig madlavning, men der er sikkert noget, der smutter. Har du et hint til noget, vi bør prøve, så er vi glade for hjælpen!
|
|
Bloggen er flyttet, og dette er et arkiveret indlæg. Det er derfor ikke længere muligt at skrive en kommentar. Spørgsmål og kommentarer kan skrives til >Arla Forum<
Hvis du vil læse de nyeste indlæg, kan du finde dem >her<
|
|  |
E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
|
RSS Feed

Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.
|
|