Toves køkkenblog 
"Hvor svært kan det være, at lave gode opskrifter?" Tove Færch, leder af Karolines Køkken og ansvarlig for Arlas opskrifter.
  www.arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Kokkenbloggen/

Tove, 11-05-2007

Permalink
Gange op og "gange ned"
Så er der mulighed for at ændre i antallet af de personer, opskriften er beregnet til. Det er et ønske, brugerne af opskrifterne har haft længe, men det er altså først nu at vi har "givet os"! Forklaringen på vores langsommelighed i denne sag er, at der kan gå så meget galt - og stå så meget sludder i opskrifterne, når man "med hovedet under armen" blot sætter et regneprogram til at klare ærterne, fx:


Så når du ændrer i antallet retten er til - så ændres udseendet af opskriften også - for at tilkendegive at andet også ændrer sig. Vi har søgt at tage højde for alle de konsekvenser, det har, når der ændres i antal personer - og håber, at det vil bliver brugt. Vi mangler stadig at få opdateret alle vores opskrifter i databasen bagved, derfor vil der en periode være opskrifter, hvor automatikken ikke giver dig mulighed for at gange op eller ned. Men det kommer, det kommer......


Kommentarer:


Stor hjælp til os uerfarne
Hvor er det dog genialt. Især for os lidt mere uerfarne. Vi klamrer os til opskriften og har ikke erfaring nok til at tænke konsekvenserne igennem. Altså at det nok koge længere, skæres anderledes, være i to ovne eller noget helt andet.
Sanne, 06-11-2007 11:05Permalink
...men ikke for enlige
Enig - det er en god ide med muligheden at ændre antal, men det er åbenbart ikke for de uerfarne, der er enlige. Man kan ikke vælge at ændre til 1 person. :-(
Pia, 11-11-2007 19:32Permalink
rigtigt...
det er kun muligt at gå ned til 2 personer, da mængden på ingredienserne bliver for upræcise ved yderligere "halvering". Da vi udviklede kogebogen MAD!: http://www.weblogs.arla.dk/APPL/HJ/HJ401/HJ401D02.NSF/0/68540BD66B8EBE89C1256F30005C6B71
spurgte vi (unge) singler om problematikken. De ville hellere have opskrifter til 2 personer, end til 1. Både fordi de var mere tilbøjelige til at anvende opskrifter, når de havde en gæst, fremfor til dem selv - og fordi de gerne ville lave "rigtig" mad, som så rakte til 2 dage.
Men jeg kan godt se, at vi "diskriminerer" lidt. Håber du har forståelse for begrundelsen, Pia?
Tove, 12-11-2007 09:31Permalink
gange op og ned
Jeg kunne godt tænke mig at man overvejede at indkøbslisten også blev reduceret eller optimeret.
Helt fint ville det være hvis man tænkte på alle de mange singler der ikke har lyst til at spise det samme i flere dage og måske kunne herigemmen få en mulighed for en madplan for singler.
mette
mette, 06-03-2008 17:51Permalink
Gange op og ned - indkøbsliste
Hej Mette

Jeg kan godt forstå dit ønske, for det er da irriterende, at når jeg ganger opskrifter op og samler dem i min egen menu, så laves indkøbslisten ikke ud fra de ændrede opskrifter...! Det vil jeg lige vende med udviklerne.

Derimod kan jeg ikke tilbyde dig at du kan reducere til mindre end to personer - fordi opskrifterne bliver ændret ved hjælp af "matematik". Og hvis en 1/4 tsk krydderi skal deles med 4, så bliver tallet så småt, at brugeren ikke kan måle vægten af i køkkenet. Derfor er vores minimum sat til 2 personer.

Med venlig hilsen
Gitte K. Andersen
Webredaktør
Gitte K Andersen, 10-03-2008 13:47Permalink
Singler... Igen
Jeg forstår sagtens det er besværligt at skalere opskrifterne ned til en-persons-opskrifter, og personligt har jeg ikke den store interesse i det at lave maden, så jeg kan godt lide der er til 2 dage. Men så komme vi til indkøbslisten.. Er der mulighed for - når den alligevel skal udarbejdes til at passe til antal personer - at man kan lave en 6- eller 8-dages indkøbsliste til 3 eller 4 opskrifter? Eventuelt 3 eller 4 opskrifter man selv vælger fra ugens opskrifter? Eller med billigste-, sundeste- eller mest varierede-knapper?
Det er bare forslag, men jeg ser det ikke som et problem at lave en indkøbsliste til kun enkelte retter. Det kan jo også være man skal på ferie fra torsdag, så familien kun skal have aftensmad hjemme i 3 dage.
Ina, 11-06-2009 11:40Permalink
God ide
Ina - det er en god ide, og jeg vil undersøge om det kan lade sig gøre at udvikle den funktion. Tak!
Tove, 11-06-2009 11:54Permalink

Bloggen er flyttet, og dette er et arkiveret indlæg.
Det er derfor ikke længere muligt at skrive en kommentar.
Spørgsmål og kommentarer kan skrives til >Arla Forum<

Hvis du vil læse de nyeste indlæg, kan du finde dem >her<
Seneste indlæg
11-11-2010
Opdatering af blogs og lay-out
11-08-2010
Julefokus og gæsteblogger
21-10-2010
Køkkenbloggen juleblogger


Kategorier
Opskriftsudvikling (29)
Aktivitet i Karolines Køkken (66)
(B)ordet er frit (98)
Smag og madglæde (53)
Måltider og planlægning (36)
Madlavning (43)
Stem om mad (9)


Arkiv
2010
November (2)
Oktober (2)
August (3)
Juli (2)
Juni (5)
Maj (1)
April (2)
Marts (2)
Februar (7)
Januar (3)


Søg i denne blog


E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
Email adresse:

> Tilmeld

RSS Feed



Arla blogs
> Omtanker
> Køkkenbloggen
> Bækgårdens blog
> Økogårdens blog
> Arla Forum Bloggen


Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.



© 2009 Arla Foods                                                                                                               Cookie politik | Betingelser for brug | Håndtering af personlige oplysninger