Tanjas blog 
"Hvad vi oplever, når vi er i tæt dialog med forbrugerne?" Tanja Udengaard, leder af Arla Forum.
  www.arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Forbrugerbloggen/

Tanja, 23-09-2009

Permalink
Stop spild af mad
I sidste uge fik vi en henvendelse fra tre studerende, der står overfor at skulle lave et afslutningsprojekt på Ålborg Teknisk Gymnasium. De havde et ønske om at arbejde med emballagers medvirken til madspild. Jeg synes, det er et rigtig spændende og meget relevant emne at taget fat i. Specielt når jeg tænker på, at Landbrug & Fødevare har lavet en opgørelse, der siger, at hver dansker i gennemsnit smider ca. 63 kg. mad ud hvert år.

Vi er rigtig mange, der bliver irriterede over, når vi ender med at smide mad ud i skraldespanden - ikke bare fordi det er spild af penge. Det er også spild af jordens ressourcer og bidrager til unødigt CO2 udslip. Ofte er der forkus på, at vi skal lade være med at købe flere varer, end vi har brug for i vores husholdning. Vi skal også huske kun at tilberede den mængde mad, vi kan spise. Men spørgsmålet fra de tre studerende er jo ligeså relevant: hvad gør vi for at mindske spildet af mad i forbindelse med de produkter, vi har købt?

På Arla Forum kan vi se en stigende interesse for emnet. Nogle har fx problemer med at få alt indholdet ud af vores yoghurt, hvor skruelåget sidder i toppen. (Det findes der faktisk en vejledning til på vores hjemmeside.) Andre ønsker produkter i mindre enheder som fx PUCK® middelhavsinspireret ost, hvor det kan være problematisk at få det hele brugt.

Forbrugerønsker og Arlas egen stræben, efter at gøre vores produkter så naturlige som mulige, stiller krav til, at vi ikke bare arbejder med vores emballager ud fra, at de skal være holdbare, brugbare, transposrtsikre og miljøvenlige i forhold til valg af materialer. Vi skal i fremtiden tænke vores emballager ind i en større sammenhæng og også se på, om de medvirker til, at man som forbruger kan reducere den mængde mad, man ender med at smide ud. Der er mange muligheder og jeg tror, vi kan nå meget længere.

Gad vide, hvordan vores emballager ser ud om 20 år? Kan du se ud i fremtiden?



Kommentarer:


Plasticemballage

Vedrørende emballage, så har jeg lige sendt denne kommentar til Arla:

Kære Arla
Hvor er det dejligt med alle de mange gode økologiske produkter som I har. Til gengæld er vi meget trætte af alt det plasticlort I pakker f.eks. økologisk hytteost og andre produkter ind i.
I disse klimatider hvor udviklingen skal vendes, hvis vi skal overleve, er der absolut ikke brug for mere plastic til at svine vores verden til. Det er en kendsgerning at der allerede flere steder i verdenshavene flyder store mængder af plasticsuppe rundt. Blandt andet i stillehavet.

Læs mere her: http://indymedia.dk/articles/311

Der er altså ingen grund til at bruge olie og andre vigtige naturressourcer på at producere flere dumme og overflødige plasticdutter f.eks. som dem på mælkekartonerne.

I behøver ikke at svare på denne mail, da vi bare køber vores økologiske mælkeprodukter hos leverandører, der gerne vil være med til at sikre jordens bevarelse.

På tide at I kommer ind i kampen?

Asger Hunov, 23-09-2009 19:26Permalink
Stop det
Amen stop det, det er simpelthen forfærdeligt.
Hvorfor ikke bare gemme det og spise det bagefter.

Altså?

(F)
Daniel, 24-09-2009 12:43Permalink

Hej Asger

Velkommen til! Dejligt, at du vil være med til at tale om emnet, som jeg kan høre også optager dig.

Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe udfordring at lave bæredygtige emballage til fødevarer. Det er ikke en nem nød at knække. Der er meget forskel på, hvad vi som forbruger hver især foretrækker. Det er vores opgave, som fødevarevirksomhed, at få til at gå op i en større enhed. Men jeg synes, det er positivt, at Arla har stillet skarpere på problemstillingen og arbejder med miljøvenlige emballager som en del af strategien. Du nævner økologiske produkter - men synes du ikke, det er ligeså vigtigt, at vi også kigger på konventionelle produkters emballager?

Jeg kender ikke til ret mange virksomheder, som er verdensmestre endnu - og det er Arla heller ikke. Men vi er nødt til at starte et sted og vi er på vej til at blive bedre. Samtidig tror jeg også, vi kan blive bedre til at fortælle de gode historier, som vi også har at fortælle. Jeg ved ikke, om du kender til vores nyoprettede Klima- og miljølog, hvor vi forsøger at samle alle de tiltag, vi har på området.

http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/miljo-og-klima/miljo-og-klima-log/

(Jeg ved godt, det ikke er alt for kønt med de lange links, men jeg synes, du skal have dem alligevel.)

På loggen finder du bl.a. en omtale af den udskiftning, vi lavede af cremefraiche bægeret (også kaldet badekaret) til fordel for et nyt og mere miljøvenligt rundt bæger.

http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/miljo-og-klima/Emballage/Interview/

Vi har også for ganske nylig udskiftet kartonen i vores mælkekartoner, hvilket har givet en CO2 reduktion. http://www.weblogs.arla.dk/Produkter/123/Miljovenlig-malkekarton/ Forhåbentlig bliver listen på loggen i løbet af de kommende år meget længere.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge dig, om du kender nogle virksomheder, som har løst denne store udfordring rigtig godt? Dem vil jeg meget gerne høre om - ligesom jeg vil opfordre dig til at give dine input til fremtidens mælkeemballage på vores hjemmeside, hvor vi beder forbrugere som dig om at "hjælpe os, så vi kan hjælpe dig."

http://www.weblogs.arla.dk/Produkter/123/Fremtidens-malkeemballage---hjalp-os-med-at-hjalpe-dig/
Tanja, 24-09-2009 16:30Permalink
Klimaaftale skal gøre mælken grønne
Fik lige lyst til at lægge dette link på, da jeg synes, det er endnu et godt eksempel på, at der lægges kræfter i at gøre mælken "grønnere".

I går underskrev Arla sammen med verdens øvrige mejerier en aftale, der forpligter hele verdens mejeriindustri til at reducere sit CO2 udslip.

http://www.business.dk/article/20090924/foedevarer/90924023/

Aftalen indeholder også planer om ét fælles system for måling af mælk og mejeriprodukters carbon footprint, som er et CO2-regnskab for hvert enkelt produkt, der gør det muligt for forbrugere at sammenligne produkters bæredygtighed. Her forventer man allerede af være klar med et udkast i slutningen af 2009. Det synes jeg lyder rigtig spændende!

Tanja, 25-09-2009 09:22Permalink
Vi kæmper mod madspild
Kære Tanja Udengaard,

Tak fordi du har gjort folk opmærksom på madspild og på Stop Spild Af Mad! Vi er nemlig en bevægelse som kæmper mod madspild og overforbrug. I kan læse mere om os her:

http://www.stopspildafmad.dk

Vi ønsker ikke længere at være passive vidner til madspild.


De bedste hilsener,
Selina Juul

stifteren af Stop Spild Af Mad

http://www.stopspildafmad.dk
info@stopspildafmad.dk
Selina Juul, 30-09-2009 21:50Permalink
Hvordan mener du, vi producenter kan bidrage?
Tak for din kommentar, Selina. Jeg får lyst til at spørge dig (og andre), hvordan du mener, vi fødevareproducenter kan bidrage til en reducering af madspild?
Tanja, 02-10-2009 22:35Permalink
Fokus på madspild m.m i denne uge
Hej Tanja,
Hvis vi reducerer madspildet - hjælper vi klimaet. Rådet at undgå madspild indgår i denne uges klimakampagne, som mange supermarkeder og tilbudsaviser deltager i. Arla støtter også kampagnen, som jeg har skrevet lidt om på min blog:http://www.weblogs.arla.dk/C1256FA800483D00/O/klimauge-i-dit-supermarked.html
Maja, 05-10-2009 00:01Permalink
Styk-rabatter
Hej Tanja,

I stedet for at pege fingre, skal vi kigge fremad. I stedet for at
fordømme, skal vi inspirere. Vi skal hverken kaste billeder af
sultne afrikanske børn i hovedet på folk eller fordømme folks
indkøbsvaner.

Stop Spild Af Mad har planer om at påvirke danske
dagligvarebutikker til at fokusere på fødevare forpakninger med
mindre indhold pr. pakke, eftersom dette i vores single-kultur bør
medføre mindre madspild i den daglige husholdning. Tilsvarende
bør dagligvarehandlen introducere styk-rabatter i stedet for rabat
storkøbs-forpakninger. Det gælder alle typer mad, hvad enten det
er ferskvarer, frostvarer eller også frugt og grønt.

Stop Spild Af Mad vil ikke afskaffe mængderabatten - vi vil arbejde
på at introducere styk-rabatten ved siden af mængderabatten. Den
ideelle løsning er at der skal være en mulighed for både stykrabatter
og mængderabatter i butikkerne. Men inden Stop Spild Af
Mad når så langt, skal vi havde færdiggjort den grundige research,
vi er midt i, tale med flere eksperter og opveje de positive og de
negative aspekter. Vi er for øjeblikket i dialog med flere eksperter
indenfor området for at kunne tilegne os mere viden om hele
problematikken.

Konsekvensen af ikke at have styk-rabatter men typisk kun
rabatter på storkøbs-forpakninger er madspild. Det går især hårdt
ud over singler. I dag er der næsten en million singler i Danmark.
En familie på fire mennesker har lettere ved at være præcise i
deres indkøb i forhold til deres forbrug. Men fordi pakkerne i
supermarkederne er for store, og maden når at bliver dårlig,
forgår der væsentlig mere madspild hos singler – uden at de af
den grund er mindre ansvarsbevidste end familierne. De kan bare
ikke nå at få maden spist. En masse god mad, som bliver kasseret
hvert år kunne faktisk anvendes.

Det kræver at danskerne bliver bedre til at gemme og genbruge
maden - men det kræver også, at pakkerne i supermarkeder bliver
mindre. Hvis forbrugerne lettere kunne vælge den passende
mængde af fødevarer, når de købte ind, ville man kunne undgå en
betydelig del af madspild. Flere fødevarer skræddersyet til singler
var en god ide.

Stop Spild Af Mad har været medvirkende inspiration til, at detailkæden
Rema 1000 fra oktober 2008 droppede mængderabat med henblik på
at forebygge madspild. Beslutningen omfatter alle varer i kædens 164
butikker.




De bedste hilsener,
Selina Juul

stifteren af Stop Spild Af Mad

http://www.stopspildafmad.dk
info@stopspildafmad.dk

Selina Juul, 06-10-2009 20:56Permalink
Mindre forpakninger
Hej Selina
Jeg synes, du har nogle rigtig gode og spændende tanker. Det er tanker, som jeg også kan genkende i nogle af de mails, vi modtager fra forbrugere. Jeg tror, det er de færreste, der tænker det ind i en klimasammenhæng, men mange er bare rigtig ærgerlige over at skulle smide halvdelen af et produkt ud, fordi de ikke når at spise det inden holdbarhedsdatoen udløber. Det er input, jeg giver videre til mine kolleger, der arbejder direkte med vores produkter.

Det er spændende at høre, at det er lykkes jer at få medindflydelse hos REMA 1000. Har I fået nogle tilbagemeldinger fra kæden på, hvordan forbrugerne har modtaget det?

Det kunne være rigtig spændende at høre mere om de resultater I får ud af at være i dialog med eksperterne indenfor området.
Tanja, 07-10-2009 07:58Permalink
Aflæring er en svær ting
Nu har jeg i de sidste år som ansat ved Arla brugt tid på at lære "det interne sprog" og nu skal jeg til at aflære det igen.

Har lige skrevet et indlæg om fremmedord i varedeklarationer http://ow.ly/t6pY og så falder jeg selv i fælden ved at skrive "forpakninger" i stedet for "emballager", som alle andre uden for Arla ville gøre. :-)


Tanja, 07-10-2009 10:17Permalink
Problemer med teknikken
Jeg beklager, men nu prøver jeg lige at indsætte linket til mit indlæg om fremmedord i varedeklarationer igen. Teknikken driller mig lige nu.

http://ow.ly/t6pY

Tanja, 07-10-2009 10:19Permalink
Øhm... det hedder ikke aflære
Nu får du altså alle sprognørder op af stolen - mig bekendt hedder det ikke aflære - men blot lære:-)
Maja, 07-10-2009 10:32Permalink
Kommunikation er en svær ting
Efter min mening formes ens sprog af mere eller mindre formaliserede sprogpolitikker og fagudtryk internt i en virksomhed kombineret med en personlig stil. Jeg vælger måske at bruge ord, som det aldrig ville falde andre ind at bruge.

En lille søgning på google fortæller mig, at "aflære" eksisterer og også bruges af andre end jeg - fx. i forbindelse med omtale af "Den lærende organisation".

Den danske netordbog:

http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=afl%E6re&dict=ddno#ddno

Retskrivningsordbog:

http://www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm

Den lærende organisation:

www.steenhildebrandt.dk/online_file.php?id=4512

Blogindlæg om aflæring: Historien om manden der vidste det hele

http://www.videndanmark.dk/wordpress/?tag=afl%C3%A6re-viden

Jeg synes faktisk, at det var bemærkelsesværdigt, at en del af mine søgeresultater stammede fra andre blogs, som jo giver mulighed for i høj grad at få den personlige skrivestil frem.


Tanja, 07-10-2009 11:41Permalink
Foredrag
Hej Tanja,

Mange tak. Vi afholder mange foredrag om mindre madspild, så hvis Arla skulle være interesseret i det, må I sige til.

Vi har allerede afholdt Stop Spild Af Mad foredrag på bl.a. Christiansborg og på Suhrs Husholdningsskole. Et Stop Spild Af Mad foredrag er 100% omkostningsfrit, dog skal transporten betales, såfremt foredraget bliver afholdt udenfor Københavnsområdet.



De bedste hilsener,
Selina Juul

stifteren af Stop Spild Af Mad

http://www.stopspildafmad.dk
info@stopspildafmad.dk
Selina Juul, 07-10-2009 12:31Permalink
Rema 1000
"Det er spændende at høre, at det er lykkes jer at få medindflydelse hos REMA 1000. Har I fået nogle tilbagemeldinger fra kæden på, hvordan forbrugerne har mod"

Stop Spild Af Mad og Rema 1000 har fået mange og meget positive tilbagemeldiger på deres gode initiativ fra kunder.

Stop Spild Af Mad har også flere tiltag i horisonten i samarbejde med Rema 1000.



De bedste hilsener,
Selina Juul

stifteren af Stop Spild Af Mad

http://www.stopspildafmad.dk
info@stopspildafmad.dk
Selina Juul, 07-10-2009 12:34Permalink
! !
Jeg tager øjeblikkelig min kritik tilbage - jeg missede ganske enkelt din pointe i kommentaren.Tak for alle de velvalgte links:-)Kommer du tilbage til madspild-samtalen ?
Maja, 07-10-2009 12:37Permalink

Bloggen er flyttet, og dette er et arkiveret indlæg.
Det er derfor ikke længere muligt at skrive en kommentar.
Spørgsmål og kommentarer kan skrives til >Arla Forum<

Hvis du vil læse de nyeste indlæg, kan du finde dem >her<
Seneste indlæg
19-11-2010
Ny blog
11-12-2010
Nyt blogværktøj i næste uge
11-03-2010
Et år som blogger - tid til en status


Kategorier
Kommunikation (16)
Produkter (19)
Den lille sjove (11)
Hverdagen i Arla Forum (7)
Økologi (4)
Sundhed (1)
Åbent forum (1)
Børn og unge (3)
Tættere på naturen (7)
Varedeklarationer (3)
Sproglige finurligheder (2)


Arkiv
2010
November (3)
Oktober (3)
September (3)
August (3)
Juli (3)
Juni (5)
Maj (4)
April (9)
Marts (4)
Februar (5)
Januar (6)


Søg i denne blog


E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
Email adresse:

> Tilmeld

RSS Feed



Arla blogs
> Omtanker
> Køkkenbloggen
> Bækgårdens blog
> Økogårdens blog
> Arla Forum Bloggen


Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.



© 2009 Arla Foods                                                                                                               Cookie politik | Betingelser for brug | Håndtering af personlige oplysninger