Toves køkkenblog 
"Hvor svært kan det være, at lave gode opskrifter?" Tove Færch, leder af Karolines Køkken og ansvarlig for Arlas opskrifter.
  www.arla.dk/Arla-Forum/Blogs/Kokkenbloggen/

Tove, 28-08-2008

Permalink
"Uundværlige" køkkenredskaber
Det er helt utroligt, hvad der findes af "ekstra-udstyr" til hjælp til madlavningen. Kan vi leve uden en løghakker, hakkebøfformer, æggekoger til mikroovn eller majskolbeholder? Politiken har bedt os teste en række (mere anvendelige) køkkenredskaber, bl.a. er denne Test af hvidløgspressere og Skrælleknive gennemført. I øjeblikket tester Lone brødknive, bageforme, bagefolie og el-piskere. Og hvorfor ikke vælge det bedste værktøj til den daglige madlavning - jeg er sikker på det giver større arbejdsglæde, når tingene virker.
Jeg må indrømme, at jeg af og til falder i "fælden" og køber noget, jeg sjældent bruger, og som fylder op i skuffer og skabe. Fx har jeg 2 gasbrændere (+ en dåse med ekstra gas - og hvor tit er det liiiiiiiiiiiige jeg skal bruge det?). Jeg har også både blender (2 faktisk!), en ismaskine, en el-kartoffelskræller og en toastmaskine, som højst bruges en gang om måneden. Alligevel bliver jeg åbenbart ikke klogere, for jeg ønsker mig en helt uundværlig pizzasaks (det kan måske spare 2 sekunder den ene gang om måneden vi får pizza - og måske kan jeg finde et hjørne i skuffen :-D). Mon jeg er den eneste, der har det sådan?


Kommentarer:


Undværlige køkkengadgets
Jeg tror ikke du er den eneste som har det sådan. Jeg har selv haft lidt af samme samlermani, fordi det er sjovt at finde nye gadgets til køkkenet. Ofte spilder man mere tid på at lede efter fx. en pizzasaks i skufferne end man ville spare ved reelt at bruge den.

Nogle af maskinerne har dog berettigelse, fx ismaskinen, som jeg har megen glæde af, sikkert modsat 90% af alle ejere af ismaskiner.
Lars Kiilerich, 30-08-2008 21:10Permalink
uundværlige,
ja men der kan gå en vis sport i det, f.eks forsøger jeg altid at finde specielle køkkenredskaber når jeg rejser. Der er således hjemført adskillige wook og kurve til kogning. Og jeg har en forkærlighed for knive, hvilke godt kan give problemer i lufthavnen. I år blev det dog kun til en teeposeklemmer 2 nye knive, et smart dørslag og en gasbageform. sidstnævnte er rigtig sjov.

trine kirk, 31-08-2008 18:18Permalink
kommentarer til kommentarer
Lars - du har ret, den pizzasaks er fjollet og en velmenende kollega har fortalt mig at hun i årevis har brugt en almindelig køkkensaks. Så det gør jeg så også! Jeg brugte min ismaskine rigtig meget det første år. Og havde stor succes med at lave "sjat-is" af diverse rester af fløde, yoghurt med og uden smag, kvark, cremefraice etc - tilsat alverdens herligheder. Din basilikumis lyder herlig - og sikke en fantastisk farve. Her er den:
http://grydeskeen.dk/basilikum-is-is-med-et-twist/menu/desert/#more-308

Trine - jeg er altså nysgerrig. Hvad er en gasbageform og hvordan fungerer den?
Tove, 01-09-2008 12:31Permalink
Ikke skabe nok
Både min mand og jeg elsker køkkenmaskiner, og har alt for mange. Den ultimative bedste er vore kenwood major, som kører flere gange om ugen. Den bager brød, kager, rører deje og er helt uundværlig. Tilgengæld har den 3 kasser tilbehør i form af blender, råkostjern, kødhakker, pølsehorn... som ja kommer frem til jul. Blenderen er vist ubrugt, for har jo min elskede stavblender. Minihakkeren er osse en gave synes jeg, som min alm kaffemaskine. Espressomaskinen er derimod sjældent i brug, hvilket egentlig er en skam. Is maskine er lige købt, og den glæder jeg mig til at bruge.
Af fejlkøb er det nok mest sådan i saft genren, for selv om vi laver saft hvert år er det sjældent alt tilbehøret er i brug. Men uhh hvor jeg elsker at få nye fade, forme, pander og gryder.. Det kniber bare med at få det smidt ud igen af det gamle.
Pizza saksen kunne jeg nok ikke finde på at købe, men tilgengæld har vi 3 pizzahjul, og hvornår bruger vi nu alle 3?? Men vi har hver vores yndlings, så de er i brug.
Klem L.
Louise, 03-09-2008 07:13Permalink
Re: ikke skabe nok
@Louise:

Vi har også både køkkenmaskine, stavblender (trådløst er fantastisk), minihakker til blenderen, ismakine, espressomaskine, blender, pastamaskine mm..

Espressomaskinen er vores primære kaffemaskine, så den bliver brugt dagligt, nok mest fordi den er så nem at bruge. Det er en Lavazza 3100, som jeg får kaffe hjem til fra Italien. Lidt omstændigt, men den er supernem at bruge, laver god kaffe, og så får den ikke samlet støv.

De ting vi ikke bruger, er fx køkkenmaskinen, den står ude i garagen, den elektriske citruspresser, og den store blender.
Lars, 06-09-2008 22:58Permalink
Forme til pirogger...
En kollega var så "sød" at give mig dette link:
http://www.isabellasmith.com/ecommerce-products/view?category%5fid=93&product_id=7945
med hentydningen om at jeg sikkert ikke kunne leve uden disse forme. MEN DE ER JO UDSOLGT, LONE! (Heldigt nok, for jeg har ligesom Lars, ovenover, - ikke mere plads i skabene)
Tove, 10-09-2008 08:19Permalink
Kastanie klipper/tang
Er der nogen der kan fortælle mig hvor jeg finder en tang til at lave et kryds i kastanier inden tilberedning.
Mvh.Kent
Kent, 06-12-2008 17:28Permalink
Køkkenting
At have nogle få gode køkkenting er dejligt - at have mange gode køkkenting er meget dejligt! Og jeg er så heldig at ha' formene fra Isabella Smith - de er intet mindre end geniale (som jeg fandt ud af, da jeg havde haft dem i et par år uden af bruge dem!)... Jeg er ikke nået til ismaskinen endnu, men den skal nok komme! Ellers er det primært Gertrud Sands favoritmaskine - foodprocessoren - der bliver brugt flittigt, den er i hvert fald i gang 3-4 gange om ugen. Råkost - brøddej - kager - om sommeren pesto - for slet ikke at tale om blenderen, som kan noget med drinks med knust is...
Anja, 02-01-2009 23:44Permalink

Bloggen er flyttet, og dette er et arkiveret indlæg.
Det er derfor ikke længere muligt at skrive en kommentar.
Spørgsmål og kommentarer kan skrives til >Arla Forum<

Hvis du vil læse de nyeste indlæg, kan du finde dem >her<
Seneste indlæg
11-11-2010
Opdatering af blogs og lay-out
11-08-2010
Julefokus og gæsteblogger
21-10-2010
Køkkenbloggen juleblogger


Kategorier
Opskriftsudvikling (29)
Aktivitet i Karolines Køkken (66)
(B)ordet er frit (98)
Smag og madglæde (53)
Måltider og planlægning (36)
Madlavning (43)
Stem om mad (9)


Arkiv
2010
November (2)
Oktober (2)
August (3)
Juli (2)
Juni (5)
Maj (1)
April (2)
Marts (2)
Februar (7)
Januar (3)


Søg i denne blog


E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
Email adresse:

> Tilmeld

RSS Feed



Arla blogs
> Omtanker
> Køkkenbloggen
> Bækgårdens blog
> Økogårdens blog
> Arla Forum Bloggen


Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.



© 2009 Arla Foods                                                                                                               Cookie politik | Betingelser for brug | Håndtering af personlige oplysninger