| Kategorioversigt for Madlavning |
Tove, 16-10-2009
Forskel på gær?
Det giver stor forskel på resultatet, om man hæver hvedebrød med Gær eller surdej. Der er også forskel på den indsats, der skal til. Men uanset om man vælger den ene eller anden metode, kræver det en vis kompetance at få det optimale resultat. For de uøvede er det lettest at arbejde med gær - og der er helt sikkert også flest bageopskrifter og Bagetips med gær - endnu da!
Derfor er det også skønt, at der er kommet en økologisk gær på markedet. Og da vi slet ikke kan lade være med at teste nye produkter, gik vi igang med Skærtoft Mølles Økogær - som vi sammenlignede med den traditionelle gær.
 
Da vi lugtede til gæren fandt vi tydelig forskel - økogæren lugtede mere "rå og landlig", hvor maltesergæren var mere frisk og usammensat. Men når bollerne var bagte, blev gærduften ved økobollerne erstattet af en mere flerstrenget duft, der mindede os om ost (positivt ment - ja, vi er jo lidt fagidioter :-D). Bollerne bagt med maltesergær hævede bedre end dem med økogæren. Dette skyldes måske at der er 8 g mere i pakken - og at gæren er lidt "langsommere" og mere varmekrævende end den traditionelle.
Konklusionen var, at der ikke er den store forskel på resultatet - så det bør være holdning til økologi, pris og tilgængelighed (sælges i Irma for 6 kr.), der er afgørende for, hvad man vælger.
Vi brugte denne opskrift på Grove hveder at teste på (men formede som almindelige boller) :
Vi forsøger at holde os orienterede om nye produkter på markedet, der anvendes til almindelig madlavning, men der er sikkert noget, der smutter. Har du et hint til noget, vi bør prøve, så er vi glade for hjælpen!
|
Tove, 10-06-2009
Æbler alle vegne
Så er det nu, der er æbler, der ligefrem skriger på at blive spist. Jeg har valgt at "lufte" nogle lidt utraditionelle opskrifter, for jeg tror ikke det er nødvendigt at minde om gammeldags æblekage med flødeskum, bagt æblekage, æbler i salat og karryssauce eller æblemos til fryseren, vel?
 
Wok med æble og hvidkål.......................Kartoffelmos med fennikel og æble
 
Æbleboller.............................................Tzatziki med æble
 
Æbler med hasselnødder, is og vanilje.....Bagte æbler med blue og marengslåg
Hvis du vil læse mere om æblesorter er der lekture her Karolines leksikon og Æblefest
Har du en knaldgod, og gerne lidt utraditionel måde at anvende æbler på, så er jeg sikker på at andre end jeg også er interesserede. (Ideer til madlavning altså - ikke noget med fuglefoder, julepynt og æblekastningskonkurrence :-D)
|
Tove, 28-08-2008
"Uundværlige" køkkenredskaber
Det er helt utroligt, hvad der findes af "ekstra-udstyr" til hjælp til madlavningen. Kan vi leve uden en løghakker, hakkebøfformer, æggekoger til mikroovn eller majskolbeholder? Politiken har bedt os teste en række (mere anvendelige) køkkenredskaber, bl.a. er denne Test af hvidløgspressere og Skrælleknive gennemført. I øjeblikket tester Lone brødknive, bageforme, bagefolie og el-piskere. Og hvorfor ikke vælge det bedste værktøj til den daglige madlavning - jeg er sikker på det giver større arbejdsglæde, når tingene virker.
Jeg må indrømme, at jeg af og til falder i "fælden" og køber noget, jeg sjældent bruger, og som fylder op i skuffer og skabe. Fx har jeg 2 gasbrændere (+ en dåse med ekstra gas - og hvor tit er det liiiiiiiiiiiige jeg skal bruge det?). Jeg har også både blender (2 faktisk!), en ismaskine, en el-kartoffelskræller og en toastmaskine, som højst bruges en gang om måneden. Alligevel bliver jeg åbenbart ikke klogere, for jeg ønsker mig en helt uundværlig pizzasaks (det kan måske spare 2 sekunder den ene gang om måneden vi får pizza - og måske kan jeg finde et hjørne i skuffen :-D). Mon jeg er den eneste, der har det sådan?
|
Tove, 07-02-2008
Madskolen - set med deltagerøjne!
Sådan så de stolte kokke ud, da de præsenterede frokosten på Madskolens 3. dag:
 
På baggrund af indlægget: Madskole i Karolines Køkken i går blev jeg opfordret til at spørge børnene om, hvordan det er at gå på Madskole i sommerferien - og her er deres svar:
Anna Sofie Nielsen, 10 år, Malling:
"Jeg kan rigtig godt lide at lave mad og har lært mange ting på madskolen. Fx at vaske hænder først og forskellige måder at holde på kniven, når man skal skære og hakke".
"Jeg kunne godt tænke mig at komme på madskole igen. Det eneste dumme ved det er, at man skal stå tidligt op".
Mikkel Melsen Hermann, 11 år, Hørning:
"Jeg kiggede først på et computerkursus i kataloget med sommerferieaktiviteter, men så opdagede jeg madskolen, og det ville jeg hellere. Derhjemme laver jeg nogle gange mad alene, andre gange sammen med min mor, far eller moster. Jeg kan godt lide at lave mad og vil gerne have min egen restaurant engang".
"Det har været rigtig godt at være her, og jeg har lært en masse nye opskrifter. Jeg synes, det er vigtigt at kunne lave mad. Det får man brug for, når man bliver voksen, så man ikke bare sidder på restauranter og spiser junkfood. Det er sundere at lave maden selv".
Anne Magdalene Schramm, 10 år, Mårslet:
"Jeg har altid hjulpet min mor i køkkenet og kan også godt lave mad alene. Det bedste ved at være her på madskolen er, at vi selv får lov til at finde ud af tingene. Der står ikke hele tiden en voksen og siger, hvad man skal gøre".
"Jeg har smagt på ting, jeg ikke troede, jeg kunne lide. Fx en tunsalat med løg, som jeg normalt ikke er vild med, og en remoulade, som ikke så særlig godt ud. Men begge ting smagte rigtig godt. Jeg har også lært at kunne lide fiskefrikadeller, og vi har lavet en müsli uden sukker. Den er jeg vild med, og den kommer jeg sikkert til at lave derhjemme".
  
|
Tove, 07-01-2008
Madskole i Karolines Køkken
Vi har masser af unge mennesker i Karolines Køkken i denne og næste uge - for vi holder nemlig MADSKOLE. I år er det en "prøve" - for at teste interessen blandt børnene og hvad det kræver af os. Vi har tidligere gjort os overvejelser om at tilbyde madskole, for vi vil så gerne være med til at sætte fokus på evner og lyst til at lave mad. Interessen for at være med har været så overvældende, at vi har måttet sige nej til mere end 200 børn - og derfor er det skønt at se børnenes engagement. I går fik vi besøg af TV2 Østjylland, og på indslaget kan I se, hvordan børnene brænder for det - dejligt!
 
Madskolen i Karolines Køkken er en blanding af teori om råvarer/ernæring, madlavning og fysisk aktivitet, som består af ½ times udendørs leg. Her er programmet i stikordsudgave:
- Mandag: Morgenmad (fibre, sukker, fedt), køkkenhygiejne, lære hinanden at kende.
- Tirsdag: Madpakker og mellemmåltider (en frisk hjerne, blodsukker, nye ideer til pålæg)
- Onsdag: Aftensmad (søge på internettet, råvarer, tilbehør, 6omdagen)
- Torsdag: Bagedag (at turde at eksperimentere, hvad er der i?)
- Fredag: Buffet (udvalgt af ugens oplevelser, hvert barn har inviteret 2 gæster til frokost)
Nu lytter vi til, hvad deltagerne (og deres forældre) synes om ugens udfordringer - og jeg er spændt på om mine 4 kolleger, der er involveret, har mod på gentagelse næste år.
|
Tove, 27-06-2008
Crème brulèe - altid en test og diskusion værd!
Der er nu noget specielt ved den dessert. Lige så enkel den er (både i råvarer og at lave), lige så nemt kan det gå galt. Og bestiller man den på restaurant er skuffelsen enorm, hvis den ikke svarer til forventningerne.
Karolines Køkken har også prøvet at "klokke i det", øv! Vi havde en opskrift på nettet, der ikke virkede - og det skal jeg love for, vi fik på puklen for. Den ene klage efter den anden tikkede ind i kommentarfeltet - og så var måtte vi igang i køkkenet. Og klagerne havde i den grad ret, det var noget sjap. Men nu er opskriften helt perfekt - så gå bare i gang. Ud over den klassiske (og bedste efter min mening!), kan du også kaste dig over en mere "fræk" udgave med fennikel og tomat.
 
Crème brulèe (standard)....................................Fennikel Crème brulèe
Politiken har været på Créme brulée "raid" i det Københavnske restaurationsliv - og det er der kommet denne Crème brulèe guide ud af. Men hvilken Créme brulée er mon den bedste? Har du en god opskrift, en god variant - eller blot en god ide til en spændende variation, smagstilsætning, tilbehør?
|
Tove, 18-06-2008
Jordbær og honning.....eller jordbær og?
 Lørdag den 21. juni er det "Jordbær og honning dag". Det betyder, at der rundt omkring i landet er mulighed for at smage - og købe disse skønne danske sommerprodukter. Her giver Danmarks Biavlerforening en liste over de steder, hvor arrangementerne foregår.
Ofte er det de helt enkle serveringer, der smager allerbedst - og netop jordbær med honning er en af dem. En anden også meget enkel lækkerbidsken er Honningtzatziki, der udover jordbær og honning består af kvark og en nektarin. Et stykke rugbrød med skivede jordbær og friskkværnet peber smager skønt - og prøv at bruge jordbær som et ekstra pift i den grønne salat.
Har du andre gode, enkle og sunde ideer til, hvordan vi kan forlyste os med jordbærrene, nu hvor de er allerbedst, så må du meget gerne lægge dine gode ideer ind under Sommerens småretter - så har vi dem i "biblioteket" også næste gang, det er jordbærtid.
|
Tove, 28-03-2008
Smager sund pizza godt?
Pizza er en populær spise. Ikke mindst blandt de 15-18 årige, hvilket fremgår af dagens Nyhedsbrev fra Altomkost. Mon ikke pizzaens popularitet skyldes:
- det er er så nemt
- det går hurtigt fra sulten konstateres til man kan spise
- der er ingen opvask
- man behøver ikke rejse sig fra sofaen
- man behøver ikke klæde sig ordentligt på?
Her tænker jeg naturligvis kun på købe-pizzaer, for det er dem Fødevarestyrelsen beklager at de unge spiser så mange af. For disse pizzaer har alt for stort fedt - og energiindhold.
Anderledes ser det ud, hvis man har lyst til selv at lave pizza. Her er 3 forslag til hjemmelavede pizzaer, der alle lever op til de officielle råd mht energiindhold -og fedtenergi%fordeling. Og så smager de rasende godt efter min mening ......... men hvad mon de unge vil sige?
  
Sprøde kartoffelpizzaer.........Pizza med parmaskinke og rucola.....Pizza med artiskokhjerter
|
Tove,
Fløde - den rene nydelse
Der skal altså være plads til at bruge fløde i madlavningen ind i mellem. Det smager bare godt og nydelsen af fløde - uanset om det er i forret, hovedret eller dessert er indiskutabel efter min mening. Så kan erstatningsfløderne være nok så sunde, magre, flot indpakkede eller tilsat diverse ingredienser.....næh, må jeg bede om rigtig frisk fløde!
Selvfølgelig opfordrer jeg ikke til at vi skal bruge fløde i alle retter og hver dag - men brug den med omtanke og nyd resultatet.
  
Suppe med rejer og ingefær........Portobellosauce.....................Lakridspannacotta
Disse 3 retter indgår sammen med 7 andre skønne opskrifter med hhv piskefløde, madlavningsfløde og kaffefløde i denne nye Flødebrochure, som kan hentes i mange butikker i øjeblikket.
Her kan du Bladre i Flødebrochuren
Du kan naturligvis hente opskrifterne her på sitet - eller Bestille brochuren via Arlashoppen
|
Tove,
Mager grønsagstærte?
Der er mange myter om hvilke retter, der er sunde - og hvilke, der er usunde. Grønsagstærter opfattes af de fleste som sund - og stegt flæsk med persillesauce som usund aftensmad. Se lige på disse tal:
Peberfrugttærte (jeg har valgt den magreste grønsagstærte på vores hjemmeside!)
energi pr. person: 2856 kJ - og 47% af energien kommer fra fedt.
Stegt flæsk med persillesauce
energi pr. person: 2480 kJ - og 29% af energien kommer fra fedt
 
Peberfrugttærte....................................Stegt flæsk med persillesauce
Hvad vil jeg så lige med det her? Jo - jeg vil slå et slag for at tærter skal have lov at være tærter - fede og lækre. Hvis man ønsker en mager ret - så vælg noget andet!
En tærte kan ikke blive mager, uanset hvor mange grønsager, der kommes i. Der skal en stor mængde fedtstof i dejen for at den bliver sprød og lækker. Basis er æg, smør og ost - og selv om der serveres salat til, kan vi ikke få fedtenergiprocenten ned under 30 (I hvert fald ikke hvis tærten også skal kunne spises og nydes!). MEN - hvis man gerne vil spise magert - og tror man gør det, ved at vælge en grønsagstærte....så snyder man sig selv. Så skal vi ikke se at få aflivet den myte?
|
Tove,
Madforskrækkelse
I denne uge har Foodculture et tema om madangst. Det er ikke spiseforstyrrelse, det drejer sig om, men derimod hvor stor forskel der er på, hvor glade danske børn er for at arbejde med råvarer. Generelt er skolebørn glade for at lave mad, men nogle synes, at det er ulækkert at ælte dej, at røre ved en fisk, der ligger og "kigger" på en med sine geleagtige øjne, at tage indmad ud af en kylling og at røre ved råt oksekød. Simon Lægsgaard, som er lærer på Brandbjerg Højskole har gjort opmærksom på, at især unge piger mangler madfornemmelse, og ofte væmmes ved at røre ved råvarerne. Så mon ikke det ender med at vi skal lede endnu længere efter hele stykker kød og fisk i supermarkederne? Og hvis vi skal - hvad så? Hvorfor pokker skal vi have arbejdet med at partere, når vi kan købe kødet i den forarbejdning, vi skal bruge? Lad dog de professionelle om den del! - Vi sparer tid, har mindre svind, risikerer ikke at skære os, bruger den rigtige kødkvalitet til den pågældende ret, slipper for "det ulækre" - og får samme resultat på tallerkenen. Og hvordan skal de unge mennesker i det hele taget få et "naturligt forhold" til basale råvarer, når de ikke ser dem, hverken i butik, hos forældre - og der kun er sparsom tid i hjemkundskab. Skulle tiden ikke hellere bruges til at lære at lave mad med de udskæringer, der er i køledisken - så de unge ikke ender med at ringe efter en pizza?
  
(jo - jeg provokerer lidt ..... men vil gerne dele mine tanker med jer og høre jeres)
|
Tove,
Spiselige gaver
Det er skønt at lave, give og modtage gaver. Ikke mindst, hvis de kan spises! Tidligere var firmajulegaven ofte rødvin eller købmandskurve, men ifølge Foodculture, kan vi i år forvente at få biodynamiske havregryn og birkesirup under træet. Skal vi selv og vores børn producere, er her er par ideer, - men jeg synes faktisk ikke, at det er verdens bedste, selv om de ser søde ud. Problemet er jo, at når det er den 24. december, er det passé med at spise konfekt og småkager.......så jeg tror altså, at vi på denne site skal finde på nogle mere "all-round"- egnede spiselige gaver til julen 2008. Så har I nogle gode ideer og ønsker, så kom med dem, så udvikler Karolines Køkken opskrifterne!
 
Krukkebrød..............................................Havregrynskugler med marcipan
|
Tove,
Godt kød
er er temaet i FoodCulture i denne uge. En anledning til at lufte endnu en af mine kæpheste. Hvad nytter det at producenter, slagtere og indkøbere gør et stort arbejde for at skaffe os forbrugere et godt produkt, hvis vi ødelægger det hjemme i vores eget køkken?
Mange agerer som "der var engang", med forældede principper om, hvordan - og hvor længe - kød skal steges for at blive "mørt" (læs: ødelagt!) - og efter 20 års forsøg er det stadig ikke lykkedes mig, at forklare svigermor (UNDSKYLD!) at koteletter ikke bliver mere saftige og mere møre, jo længere tid de steger. Så med dette pip vil jeg opfordre "saftigt kød glade" til at sprede det glade budskab om, at vi skal lytte til producenter, slagtere og andre madkyndige (ja, ja også Karolines Køkken :-D). Vi bør ændre adfærd/stegetid og metoder i takt med at kødet ændres - får en anden struktur og sammensætning end for 50 år siden, - og svinekød skal altså ikke altid gennemsteges.
Her er lige et par lækre opskrifter med hhv saftigt svine - og oksekød:
 
Grillstegte koteletter med lun salat............Kartoffelmos med grønsager og bøf
|
Tove,
Nyt medlem i "Saucefamilien"
Danskerne er glade for sovs, men mange har svært ved at lave en velsmagende sauce - eller undgår sovs, fordi den er for fed. Nu er der kommet en ny mager sauce, nemlig Karoline's Tomatsauce med cremefraiche 4%, som kan bruges til mange retter. Karolines Køkken har i første omgang udviklet 6 nye opskrifter, hvor sovsen bruges til både fisk, kylling, oksekød, pizza - og til en kødløs ret. Her er en ny variation af en at "hitterne" gennem mange år - "millionbøf med kartoffelmoslåg" - og en hurtig klassisk pizza.
 
Oksepie og krydrede bønner...................Pizza Margaritha
Har du gode ideer til, hvordan saucen ellers kan bruges, så er de velkomne. (Jeg ved godt, at jeg skriver sauce/sovs hveranden gang, men jeg kan ikke bestemme mig!)
|
Tove,
Grillmad er andet end kød med salat
Når der skal grilles er der visse regler, der følges i de fleste hjem:
- Det er manden i huset, der håndterer grillen. Se nederst vedhæftede "Grill-loven", som en venlig kollega har sendt mig. (Måske han burde læse dette fra Alt om kost: Grill med omtanke)
- Kød bliver beregnet i større mængder til grill end til andre tilberedningsmetoder (paradoksalt, da tilbehøret ofte er mere spændende end vanligt!)
- Der sluttes af med en grillet pølse!
Skulle nogen have lyst til at prøve lidt anden grillmad er her et par dejlige alternativer:
 
Hakket oksekød på spyd med auberginetoast og tomatsalsa og Grillet makrel med krydderurtesauce
Grill-loven
|
Tove, 29-05-2007
Grundlovsdags-madtradition?
Nogle mærkedage og helligdage er stærkt forbundet med specielle retter. Varme hveder til St. Bededag og Andesteg til Mortensaften. Grundlovsdag den 5. juni (som for øvrigt også er Fars dag) er en halv eller hel fridag for de fleste - og mange plejer at ...ja hvad?.......men er der specielle madtraditioner forbundet hertil? Grundlovsdag rimer lidt på Dannebrog og rød/hvide farver, men behøver vel ikke udelukkende at være bagværk med jordbær, gør det?
Men det skal vel være noget "transportabelt-udendørsspiseligt-uden-for-meget-besvær" for at passe til sommerens udendørs glæder - og her et par eksempler på rød/hvidt i form af jordbær/fløde/fraiche og rødløg/feta/kartofler.
 
Valnøddemarengs ..............................Kartoffelsalat med feta
Så hermed en opfordring til at bidrage med ideer til, hvad der kan blive flere familiers tradition at spise Grundlovsdag, måske allerede i år - men ellers i 2008 - hvor vi kan samle ideerne er på siden!
|
Tove, 15-05-2007
Ris i lange baner
Ris er ikke bare ris - og her er en Risguide ,der forklarer om forskelle og ligheder - og anvendelse af de forskellige ristyper. For nogen år siden, da vi udgav bogen MAD! - beregnet til unge, der lige er flyttet hjemmefra (læs: har meget få kostpenge!) gav vi tippet, at man til nød kan anvende almindelige grødris i stedet for de noget dyrere risottori - til risotto. Det var der ikke bred enighed om i "gastronomi-klassen". Selvfølgelig er der forskel på resultatet af en risotto om den er kogt på grødris eller risottoris - men kvaliteten af risottoen afhænger bestemt også af kogeteknik og balancen mellem de øvrige råvarer. Så vi fastholder nu at grødris kan bruges i en risotto - også i denne guide.
 
Svamperisotto ...................................Ris i lange baner......
|
Tove, 23-04-2007
Danskerne kan ikke lave mad
- dette er overskriften på Forordet i denne uges udgave af Foodculture skrevet at Bo Jakobsen, kok og restauratør. Her er et klip:
"I Danmark diskuteres fødevarekvalitet, bæredygtighed, sundhed, fedme og dyrevelfærd på livet løs. Vi taler og taler, men det grundlæggende problem er et helt andet: Der er ingen, der kan lave mad i Danmark. I 60erne blev det såkaldte velfærdssamfund skabt, hvor kvinden måtte ud på arbejdsmarkedet – ikke fordi hun hadede at passe sine børn og hellere ville arbejde, men for at skaffe mammon til dansen om guldkalven. Når der ikke går nogen hjemme og laver mad sammen med børnene, når ingen overleverer madhåndværket til næste generation, så forsvinder det. Det tager kun to generationer for et håndværk at forsvinde. Ingen stuk i loftet og to generationer senere, er der ingen stukkatører. Ingen madlavning i hjemmene og to generationer senere, er der ingen der kan lave mad."
Så langt så godt er vi helt enige - men så fortsætter forordet:
"Og lad mig lige slå fast: at reproducere en opskrift fra en kogebog har ikke en pind at gøre med at lave mad. Jeg kan sgu også lave en boghylde, hvis jeg får stillet et snedkerværksted, tre måneders arbejdstid og ca. 5 kg. Polyfilla til rådighed. Men snedker bliver jeg ikke af den øvelse. At lave mad er at vide, hvordan fødevarer opfører sig under forskellige påvirkninger – enten erfaringsmæssigt, teknisk eller instinktivt."
Og her er jeg så ikke enig. Man skal krybe før man kan gå - også når det gælder madlavning. Og selvfølgelig kan man da lære at lave mad ved at bruge opskrifter (hvis disse vel at mærke er til at regne med!). Opskrifterne har jo netop erstattet den mor, der ikke har tid til at lære sine færdigheder videre til den næste generation. (Ligesåvel som ArlaForum står tilrådighed for madspørgmål!). Jeg mener, at efterhånden som man bl.a via gode opskrifter får succes med sin madlavning, netop får mod på at kaste sig over mere og mere indviklede retter, nye råvarer og udfordringer. Fordi man gennem erfaringerne med opskrifter får indsigt i, hvordan råvarer opfører sig og smager - og hvordan teknikkerne virker.
Men der er mere vi er enige om. Bo Jakobsen skriver videre:
"Vi har brug for en madrevolution. ..........Det er kun forbrugeren selv, der kan ændre på tingene. Gør noget eller hold kæft!"
(Det gælder ikke for dig, der læser dette - jeg vil meget gerne høre din mening - uanset om du gør noget eller ej :-D)
|
Tove, 16-04-2007
Konfirmationstid
Så er det højsæson for at holde Konfirmation, og skal festen holdes hjemme, kan denne liste over, hvordan det praktiske klares i forbindelse med Mad til mange, måske være en hjælp. Karolines Køkken har udviklet en ny Konfirmationsmenu til 24 personer, hvor vi har taget udgangspunkt i de fleste unges smag (kylling, bacon, ananas, karry, mørbrad, is) - og sammensat det på en spændende, elegant - og fremfor alt "praktisk ladesiggørlig" måde. Hvis det skal være lidt mere uformelt og man tør satse på godt vejr, kan min erfaring fra sidste år med Helstegt pattegris måske være en inspiration.
Chokoladeislagkage
|
Tove, 03-05-2007
Pande - nyt produkt til nem og lækker madlavning
Så er der et nye smagsoplevelser på hylderne. Arla Karolines Køkken Pande, består af madlavningsfløde (12%) og en smagsblanding. Så nemt er det at lave en velsmagende pande:
- Svits grønsager og/eller kød og/eller fisk i en pande (deraf navnet!)
- Hæld fløden på
- Hæld smagsblandingen i - rør rundt
- Kog 2 minutter - og server med ris, pasta, kartofler eller brød
Der er 2 varianter - en Vesterhavspande, der passer til fiskeretter og en Svampepande, der både er god til al slags kød - og uden kød. Her er et par af vores ideer til dagens aftensmad:
 
Laks og torskepande .............................Pande med skinkestrimler og tomat
Og tænk - det er lykkedes at udvikle et produkt, der både er nemt at anvende, giver mulighed for hurtig og ernæringsmæssig fornuftig aftensmad, og samtidig smager rigtig godt - og også af fløde......Du er velkomne til at give din mening til kende - og til at komme med flere gode anvendelsesideer!
|
Tove, 03-02-2007
Det er smørret, det gør'et!
Kan det smages om vi bruger smør, margarine, olie – eller blandinger heraf til at stege koteletten i? Det har Danish Meat Association (Slagteriernes Forskningsinstitut) undersøgt. Smagspanelet fik koteletterne serveret uden at vide, hvilket fedtstof, de var stegt i. Smagsforskellen i de "rå" fedtstoffer bliver tilsyneladende ikke overført til kødet, for konklusionen er, at det kun er muligt at udpege smør, som værende årsag til en smagsforskel. Smør adskiller sig markant ved at give kødet mere sødme både smags- og lugtmæssigt – og overraskende også mere saftighed.
Jamen, - er det da ikke meget bedre at stege helt uden fedtstof? Nixen, bixen - for samme forskningsinstitut har dokumenteret, at det fedtstof, der steges i, stort set ikke optages i kødet – så det er bestemt ikke hensigtsmæssigt at snyde sig selv for den smagsmæssige oplevelse, fedtstof på panden giver (men smid det brugte fedtstof ud!).
I denne Fedtstofguide kan du læse om forskellige fedtstoffers anvendelighed og sammensætning.
 Koteletter og bacon i fad
|
Tove, 27-02-2007
Mad med minder om mormor
Der er nu noget ved de gode gamle retter, vi ikke sådan lige slipper. Og Klaus Styrbæks kogebog Mormors mad er et godt bud på, hvordan vi kan kombinere lysten til det gamle med trangen til fornyelse. Vi får fx opskriften på den klassiske grydestegte persillefyldte kylling med agurkesalat, sovs og kartofler. Og så varianten "Ale-braiseret kylling med relish". Vi har også samlet en række af klassikerne her. Er der en af disse retter, eller en anden, der vækker minder hos dig? - så fortæl om det her, eller på konkurrencesiden, hvor du kan vinde Mormors Mad - og tilmelde dig en påskemail.
|
Tove, 31-01-2007
For lidt og for langsomme grønsager?
Unge, der flytter hjemmefra, får ikke nok grønsager. Læs mere i dagens avis - eller på Alt om kost. Jamen, det tror da pokker! Mor flytter jo ikke med - så hvem skal købe ind, betale og skrælle/tilberede og servere? I forvejen spiser vi ikke grønsager nok - det er for besværligt. Grønsager skal jo skylles, renses, snittes - det er meget hurtigere at koge pasta og ris. Da vi i sin tid skulle samle kendskab til de unges madvaner, før udgivelsen af MAD! samlede vi en fokusgruppe med unge mænd. En af disse sagde, at det først gik op for ham, at kartofler ikke er hvide, da han flyttede hjemmefra!
Vi kender den skyllede salat, de rengjorte kartofler og champignon uden rod. Men i andre lande er der meget større udvalg af "behandlede" grønsager . Kræftens Bekæmpelse anbefaler mere fastfood-grønt på det danske marked, og i Holland og USA buldrer salget af convenience-grønt frem. Halvdelen af grønt-salget i Holland er convenience, forklarer Merete Edelenbos fra Institut for Råvarekvalitet .
Jeg er lidt "til hvilken side hveranden gang" i denne sag........for jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke anvender de gode danske grønsager, som de er fra naturens side, så besværligt er det jo heller ikke! Og på den anden side - frosne grønne bønner, ærter etc - er jo knaldgode. Både smagsmæssigt og ernæringsmæssigt - og dem bruger jeg jo gladeligt. Så kommer der friske, skrællede selleri, persillerødder og jordskokker på markedet, mon så ikke vi spiser flere af dem?
Her er en Irsk grønsagsgryde - med masser af grønsager og hurtig alligevel - køb færdig eller skræl selv!
|
Tove, 01-02-2007
Fødselsdag med fantasi?
Traditioner er dejlige, men ærlig talt..........så kunne jeg godt ønske mig, at der var flere børn (og teenagere! - og deres forældre!), der ligesom Dorthea (snart 13 år) der bad ArlaForum om inspiration - havde mod på at prøve noget nyt og anderledes til fødselsdagsserveringen. Ifølge status over de mest sete opskrifter for de forgangne 4 år er pølsehorn et hit - og de er ofte topscorer på vores Top 10 (se linket nederst). Mon ikke det er fordi så mange børn spiser pølsehorn på deres fødselsdag?
Vi har mange forslag til temafester til børnefødselsdage - men de rammer nok ikke i plet hos Dorthea. Måske vil et tema med mexicansk mad, som ArlaForum foreslår være godt - eller hvad med en "Suppefest"?
 
Majssuppe med chili-ostebrød...............Kold melonsuppe
Har du lyst til at bidrage med ideer til temaer for børnefødselsdage, er der mulighed for at skrive dem her . Og har du en god ide til, hvad teenagere i 2007 kunne tænke sig at spise på deres fødselsdag - så fyr løs her.
De mest sete opskrifter på arla.dk 2003-2006
|
Tove Færch, 12-05-2006
Kampen om risalamanden
Det sker selv i de bedste familier, at julefreden generes af diskusioner om, hvis families tradition, der skal følges, når julemiddagen skal nydes. I min familie har vi altid fået and og risalamande (der faktisk var en rismousse) – og i min mands familie har den altid stået på flæskesteg og ”rigtig” risalamande. Det giver nu ikke den store ballade – jeg laver mad og jeg bestemmer (og desuden kan min mand bedst lide andesteg!).
Hver juleaften ændrer jeg lidt på traditionerne – enten serverer jeg en forret (hvis der er i for mange gæster i forhold til antallet af ænder), eller jeg prøver en ny varm rødkål– eller måske en anderledes sauce til risalamanden. På den måde får jeg både tilgodeset julens traditioner og min trang til at sætte nye fingeraftryk på menuen.
I JUL! er der både inspiration til dem, der har lyst til at prøve nyt (fx en salat med rosenkål, appelsin og hasselnødder ) – og til dem, der ønsker opskrifter på de klassiske retter (fx brunede kartofler )
Men det er ikke alle familier der kan indgå kompromis'er - har du en god historie? - eller en god ide til at hjælpe familier med uenighed om julemenuen?
|
Tove, 12-02-2006
Trang til sødt?
Nu er det højsæson for produktion og indtagelse af småkager og konfekt. Det fremgår både af spørgsmål til ArlaForum, henvendelser fra aviser og snak over køkkenbordet i Karolines Køkken. Det giver mange af os anledning til bekymringer - både over, hvordan vi dog skal nå det hele - og over de ekstra kalorier, der sniger sig ind. Hvor er det dog uretfærdigt - 1minut i munden - og så 5 år på hofterne!
 
Så begynder snakken om, hvordan vi prioriterer tid, kvalitet, til-og fravalg af kalorierne. Nogen elsker det søde højt - bager og laver konfekt, nyder processen og kager/konfekt til kaffen i julemåneden - og lader stå til i sikker forvisning om, at lade januar være måneden, hvor man gør "skaden" god igen. Andre udtænker "systemer" og portionerer lækkerierne, - altså minimerer risikoen (og nydelsen!). Og så er der nogen som mig, der egentlig ikke er så vild med hverken småkager eller konfekt. Jeg kan sagtens lade lækkerierne stå - men stik mig en julefrokost med sild, rugbrød, andesteg og ost. Uanset hvor mange retter, der er - så ryger det hele ned. Rigtig mad! - det ved man da, hvad er! Men mon ikke vi alle lever december måned med en blandet følelse af nydelse nu - og gode fortsætter om at EFTER jul.........så........?
|
Tove, 25-11-2006
Der er kage i statistikken
Her er min tolkning af topscorerlisten for hhv september og oktobers kagevalg. I forbindelse med Den Store Bagedag spekulerede jeg på, om denne kampagne ville være i stand til at ændre på "bagernes" adfærd (Hvilken kage bliver topscorer?). De to lister har mange gengangere, men topscorerne begge måneder er de meget sæson/traditions-relaterede kager. Så jeg tolker, at vi har nogle kageklassikere, der kører hele året - og skejer ud med variationer, når vi bliver inspireret til det. Og ja, kampagnen har givet os mere lyst til at bage - der er mange flere der har kigget på kageopskrifter i oktober end i september.
Top 10 Kager - September måned
1. Womaniakage (4734 sidevisninger)
2. Let banankage (4439 sidevisninger)
3. Banankage (4242 sidevisninger)
4. Æblekage (3787 sidevisninger)
5. Brombærtærte (3681 sidevisninger)
6. Gulerodskage (2991 sidevisninger)
7. Chokoladekage (2659 sidevisninger)
8. Klassens-time-kage (2562 sidevisninger)
9. Drømmekage fra Brovst (1999 sidevisninger)
10. Chokoladedessertkager (1863 sidevisninger)
Top 10 Kager - Oktober måned
1. Edderkop-tærte (6540 sidevisninger)
2. Halloween-kage (5719 sidevisninger)
3. Banankage (5689 sidevisninger)
4. Æblekage (5567 sidevisninger)
5. Edderkoppemuffins (5139 sidevisninger)
6. Let banankage (5051 sidevisninger)
7. Marengsspøgelser (4344 sidevisninger)
8. Krydret græskarkage (4260 sidevisninger)
9. Chokoladekage (3306 sidevisninger)
10. Gulerodskage (3163 sidevisninger)
|
Tove, 13-10-2006
Hvilken kage bliver topscorer?
Torsdag den 19. oktober er udnævt til Den Store Bagedag. Der er sat en masse spændende aktiviteter igang, som alle inspirerer og opfordrer børn og voksne til at gå i køkkenet sammen for at bage. Nu er jeg spændt på, om vi kan se nogen ændring af vores Top 10 af kager - både mht antal sidevisninger og valg af kager. God bagelyst i efterårsferien!
|
Tove, 10-10-2006
Hvilken mælk til sauce?
Mælk er ikke bare noget vi drikker, men en vigtig del af danskernes kultur og historie. Mejeriforeningen afholdt for nylig et såkaldt mælkesymposium med nye analyser af danskernes forhold til drikkemælken. Min kollega Maja skrev om sine forventninger til symposiet på Omtanker. Der er rigtig mange spændende emner at tage fat på - men mine "madlavningsører" slog ud, da jeg hørte at deltagerne i undersøgelsen køber sød- eller letmælk, specielt til brug i madlavningen. Altså - selv om man fx køber skummetmælk til at drikke, til havregrynene eller til kaffen - så køber man sødmælk, når der skal laves risengrød eller persillesauce. I vores opskrifter skriver vi normalt blot mælk - se fx denne gode gamle Fars med løg - med mælkesauce . Så det er en overraskelse for mig, at der købes speciel mælk ind til madlavning. Jeg havde en forventning om at den mælk, man alligevel altid har i køleskabet bliver brugt til det hele - for sådan gør jeg. Hvad gør du?
|
Tove, 24-09-2006
Riskogning skal standardiseres
På poser med parboiled ris angives kogetid og vandmængde forskelligt i hhv Norge, Sverige og Danmark. I Danmark koger vi 3 dl ris i 4½ dl vand i 12 min. og lader dem stå i 12 min. I Sverige og Norge koger de 3 dl ris i 6 dl vand i 20 minutter og lader dem stå 2 min. De forskellige kogemetoder indtil nu har været angivet på risposerne – hver sin metode til hvert land.. Og det vil COOP nu lave om på, så der anbefales samme kogemetode i alle 3 lande. Iflg COOPs eget blad er der ikke forskel i smag og konsistens på risene – uanset kogemetoden. Vi har prøvet begge metoder i Karolines Køkken, og vores konklusion er at der er forskel. Begge metoder virker, men vi synes, at den danske metode giver det bedste resultat. Den svensk/norske kogemetode giver lidt mere klistrede og samtivdig vandede ris. Og mht elforbrug – ja, så vinder den danske også. Så nu er vi spændte på, hvilket land der vinder ”riskogekampen” om emballageteksten.
|
Tove, 21-09-2006
5 nye opskrifter i denne uges madplan
I dag udsender vi en mail med ugens madplan til de ca. 30.000, der abonnerer på denne service. Alle 5 opskrifter er udviklet af Karolines Køkken – og er helt nye i madplansammenhæng. Vi har en ambition om, at der altid er mindst en ny opskrift pr. uge, men denne gang er der altså 5. Som sædvanlig repræsenterer de 5 opskrifter retter med variation over fjerkræ, fisk, kød og grønsager – og fedtenergiprocenten er max 30. Læs mere om madplan og weekendmenu og god fornøjelse med opskrifter og indkøbsliste!
|
Tove, 09-06-2006
Svampe allevegne
Det står i aviserne - det fortælles i radio og TV - at det er mange år siden, at vi har haft så god en sæson for svampe. Mon der snart er flere at samle derude, når vi hele tiden bliver mindet om det? Hvis du er amatør udi svampejagt, er det nok klogt at læse disse Tips og gode råd om svampe. Er du heldig at finde nogen kantareller - så vil jeg anbefale denne Kantarelragout - enkel og meget velsmagende. Og har du lyst til mere har vi her samlet en række opskrifter med Svampe. De svampejægere, som jeg kender, anbefaler oftest denne anvendelse: Hak svampene groft og svits dem sammen med finthakket løg. Tilsæt salt, peber og timian - og en lille skvat fløde. Server på ristet brød - eller som tilbehør til kød. Er svampeentusiasterne enige - og har I andre favoritter, vi må høre om?
|
Tove, 27-08-2006
40 millioner tarteletter!
- ja, det spiser vi danskere om året iflg forsiden på Mad & Venner. Det undrer mig egentlig ikke, for tarteletter spises både som forret, frokostret og natmad, ses ofte som den lune ret i kantiner, og er populær i alle aldersklasser. Hvad er hemmeligheden mon? Jeg tror, det er kombinationen af det sprøde og bløde i munden, forenet med det at sætte kniven i tarteletten og se saucen flyde ud på tallerknen. Der er et hav af opskrifter, når man googler på tarteletter (også hvis man staver tateletter!).Langt de fleste er med det klassiske fyld, som denne Tarteletter med kylling og asparges - hvor du får opskriften helt fra bunden. Og dem, jeg har spurgt, foretrækker den "goe gammeldaws". Men mon ikke der er mange andre varianter, der fortjener lidt opmærksomhed? Eller måske endnu bedre - kan vi udvikle en opskrift som afløser til tarteletten, der giver samme oplevelse af sprødt og blødt - og lidt "action", når man angriber? Ideer er velkomne!
|
Tove, 20-08-2006
Madlavningskurser for mænd
Prøv at se hvor stor en del af LOFs Kurser i madlavning og AOFs kurser i madlavning der udelukkende tilbydes mænd. Mon det skyldes at kvinder ikke har samme behov for madlavningskurser eller at mænd ikke ønsker at blive undervist sammen med kvinder? Er aftenskolekurset blot en god anledning til at mændene kan mødes for at nyde mad og vin en hverdagsaften? Helt i orden med mig - det kan forhåbentlig vække nogle mænds ellers begrænsede interesse for, hvordan maden tilberedes - og give inspiration til familiens måltider. Med et kærligt drilleri til mændene henleder jeg opmærksomheden på nogle Specielle kurser for mænd som måske også kunne gavne husfreden?
|
Tove, 08-08-2006
Blæksprutter
Vi har holdt en uges ferie på en båd i Thailands farvande. Her fik vi serveret en masse dejlige, autentiske retter - tilberedt af en autodidakt kok, hvis engelske ordforråd var thank you. Men mad kunne han lave. Frokost og aftensmad bestod af en suppe, ris, salat og 2-3 varme retter (grønsager, kylling, kød eller fisk - eller blandet). Hver dag indgik blæksprutte i en eller flere retter. Og ikke kun som "fyld" i fiskeretter, men også i grønsagsretten eller sammen med kylling. Og jeg var vild med det!
Vi er ikke så gode til det med blæksprutter i Danmark - og udvalget af opskrifter er begrænset. Karolines Køkken har heller ikke gjort noget ved det - hvilket primært er begrundet i, at blæksprutter ikke er nemt tilgængelige. I dag fik jeg augustnummeret af "Mad og Venner" (et helt fantastisk flot og lækkert blad!) - og minsandten om der ikke er blæksprutter på dagsorden! Her er plukket lidt af guldkornene:
- Helt friske blæksprutter giver det bedste resultat
- Mindre blæksprutter giver generelt bedst kød
- Hvis man vil ridse kødet skal det gøres på indersiden, da den er blød - ydersiden holder sammen på formen.
- Steg kort ved høj varme - eller længe ved svag varme, ellers bliver blæksprutten sej
Desuden er der nogle opskrifter, udviklet af Carsten Kyster ,som ser meget lækre ud. Jeg fandt også en enkelt hos Kræftens bekæmpelse . Der er mange, der ikke er så vilde med blæksprutter - fordi de synes at konsistensen er mærkelig gummiagtig. Måske er det fordi, vi ikke har erfaring nok med blæksprutter? Jeg har i hvert fald tænkt mig at få noget erfaring nu - hvor svært kan det være? Tips fra andre blækspruttefans er velkomne!
|
Tove, 07-10-2006
Smoothie - en populær sommerdrik
Trænger du til noget læskende, der smager af mere end vand - og ikke indeholder alkohol? - så er svaret måske smoothies, milkshakes eller Mælkedrikke? Har du et mejeriprodukt ( fx mælk, kærnemælk, cremefraiche, yoghurt eller flødeis), frugt (friskt eller frosset), noget sødt (sukker, honning, sødemiddel) og en blender - så kører det! Bugner frugtfadet en dag - så skær noget af frugten i tern til fryseren. Eksperimentér og leg med dine smagsløg - tilsæt mynteblade eller bassilikum og prøv at erstatte sukkeret med fx appelsinsirup. Vil du hellere holde dig til det sikre - så er her en sød klassiker: Smoothie med jordbær og en mere salt utraditionel : Smoothie med agurk og mynte
|
Tove, 13-06-2006
Koldskål i sommervarmen
Jo varmere det er - jo mere koldskål spiser vi. Og vores salgfolk har aldrig oplevet noget lignende, siger de! I dag er der bestilt 220.000 liter koldskål mod 55.000 liter på en "normal" sommerdag. Yes - det er nemt, men jeg anbefaler alligevel at lave koldskålen selv - disse to opskrifter er næsten lige så nemme at lave som at åbne kartonen:
- Den helt klassiske koldskål: Pisk 2 æggeblommer (pasteuriserede anbefales) med 3-4 spsk. sukker. Bland med 1 liter iskold kærnemælk og smag til med citronsaft.
- Eller denne Koldskål uden æg, med kærnemælk, yoghurt og ferskner
Vidste du at de første opskrifter på koldskål går tilbage til 1700-tallet, hvor der var tale om søde, kolde drikke eller supper - baseret på enten hvidtøl, rød- eller hvidvin? Denne koldskål fungerede som en forret om sommeren. I dag tror jeg at koldskål serveres mest som dessert - har jeg ret?
|
Tove, 20-05-2006
"Æren" ved at lave mad
Hvor meget af måltidet skal man selv have tilberedt for med stolthed (og uden af lyve!) kan sige: "Værsgo' - dette har jeg selv lavet!" Det er mit indtryk, at der er forskellige definitioner på, hvad hjemmelavet betyder. For nogen betyder hjemmelavet, at alt er tilberedt fra bunden, for andre at man selv har varmet den færdigkøbte suppe og hældt købte kødboller i. For mig betyder hjemmelavet det første, men jeg vælger i en travl hverdag ofte en løsning, hvor måltidet består af delvist færdiglavede ingredienser. Fx bruger jeg både forkogte lasagneplader og Karoline's Mornaysauce
når jeg laver lasagne. Men jeg tilbereder og krydrer kødsaucen som jeg vil - og serverer også en salat til (og her bruger jeg ikke en købt dressing). Og jeg mener bestemt, at jeg har lavet måltidet selv. Den allernemmeste løsning, hvis man vil have lasagne til aftensmad, er naturligvis at købe en færdig frossen lasagne, en salatblanding og en færdig dressing (hvis man kan lide den løsning!) - men kan man så tage "æren" for at have lavet maden?
Her er en god opskrift på Lasagne som både smager godt og er fornuftig ernæringsmæssigt.
|
, 05-09-2006
Rigtig bearnaisesauce?
Jeg vil vove den påstand, at der er rigtig mange danskere, der ikke aner hvordan bearnaisesauce smager! De kender den "bearnaisesauce", der findes færdige i kartoner, bægre eller som pulver - og som ikke har den fjerneste lighed med ægte bearnaisesauce. Jeg forstår faktisk ikke, at det overhovedet er tilladt at kalde disse saucer for bearnaisesauce - med alle de ellers så restriktive love og regler, der findes inden for markedsføring?!?!
Det er helt i orden at tilbyde forbrugerne disse bearnaisesauce-substitutter, som står så højt på hitlisterne, - men de burde hedde noget andet- nemlig "Pommes frites sauce" - som er en meget dækkende betegnelse for anvendelsen.
Ved at bruge betegnelsen bearnaisesauce for disse saucer, opdrages vi til at tro, at dette er bearnaisesauce - og glemmer den oprindelige sauce, som består af æggeblommer, smør, bearnaiseekstrakt (hjemmelavet!) og esdragon, persille og kørvel. En meget fed og lækker sauce.
Min pointe er at der sagtens er plads til både klassiske og moderne saucer - hjemmelavede fra bunden, tilberedt på en enklere moderne måde - eller færdigkøbt. Men..............lad for pokker være med at udgive det for andet end det er!
Her er en opskrift på den klassiske sauce - tilberedt fra bunden:
Frk. Jensens Bearnaisesauce
Og her er min "shortcut"-udgave af en ægte bearnaisesauce - til 4 personer. Jeg plejer at kokettere med, at jeg kan lave en rigtig bearnaisesauce hurtigere end man kan lave "pommes frites sauce" fra pulver:
Pisk 4 æggeblommer, 1 dl bouillon, 1 tsk tørret esdragon, 1 tsk hvidvinseddike og lidt salt sammen. Kom 100 g smør i en tykbundet gryde - og skru op for fuld styrke (hvis man er for forsigtig er det min erfaring, at man mister tålmodigheden og koncentrationen - og i det øjeblik man ser væk koger saucen!). Hæld æggeblandingen i smørret ligeså snart det er smeltet - og pisk! Når du fornemmer at saucen er ved at tykne skal gryden tages helt væk fra varmen - og er færdig!
Ha' for en sikkerheds skyld lidt koldt vand - eller piskefløde (det giver en blød, rund smag!) i baghånden til at hælde i saucen, hvis temperaturen ikke falder med det samme. Saucen må ikke koge - så koagulerer æggeblommerne og saucen bliver grynet! God fornøjelse!
|
Tove, 05-05-2006
Fedtstofsnak
Fedtstof skal anvendes med omtanke - både i mængde og anledning. Men, - når man så har valgt at bruge fedtstof - skal man så vælge smør, blandingsprodukt, olie, flydende blandingsprodukt, flydende margarine eller alm. margarine? Skal man vælge ud fra det teknisk bedste resultat, ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, ud fra smagsløg eller ud fra pengepung?
Det er ikke kun forbrugerne der skal vælge i butikken - os, der udvikler opskrifter, skal også vælge. Karolines Køkken anvender de fedtstoffer Arla har i sortimentet - men det er efterhånden også rigtig mange typer, så der skal træffes et valg blandt disse. Som oftest prioriterer vi det teknisk bedste resultat - fx bruger vi smør til småkager og mørdej (blandingsprodukter kan ikke give samme sprøde/porøse resultat). Når der skal opnås en god stegeskorpe har vi ofte valgt at blande olie og smør - for at få den gode smørsmag sammen med oliens stegeegenskaber - og nu har vi så fået Flydende smør- & rapsolie der også kan give dette.
Fødevarestyrelsen giver her en beskrivelse af stegning i de forskellige fedtstoffer
Men vi har ofte diskuteret om brugerne af opskrifterne overhovedet lægger mærke til hvilket fedtstof vi bruger? Tager man bare det, man nu har i køleskabet - eller "plejer" at købe. Efter hvilke kriterier vælger man fedtstoffet til at stege bøffen i lørdag aften - eller til kagen der skal serveres til fødselsdagen? Er det en hjælp at vi skriver typen af fedtstoffet - eller føler brugerne at der tales ned til dem - og tænker de: "ja, ja - jeg skal nok selv bestemme, om jeg vil bruge smør eller margarine"?
|
|
|  |
E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
|
RSS Feed
Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.
|
|
