Tove, 30-10-2009
På vej til nye produkter
Der er altid nye produkter undervejs - og her et lille indblik i den del af processen, hvor vi i Karolines Køkken inddrages. Her har vi besøg af kolleger fra Food Service, der smager på de fløder og yoghurter, der findes på markedet, både konkurrenters og egne varer.
 
Somme tider er det hensigtsmæssigt at vi "skjuler" mærker og fedtprocenter og lader smag, konsistens, udseende stå alene. Her sammenlignes forskellige piskede fløders stabilitet (hvor længe står flødeskummet inden det "smelter"), der smages og noteres. Senere drøftes indtrykkene og sammenholdes med fakta om de konkrete produkter. Giver højere fedtinhold bedre stabilitet? Hvordan smager konkurrerende produkter med vegetabilsk fedtinhold i forhold til vores uden? Hvor langt kan vi gå ned i fedtindhold, før det ikke smager af fløde mere? osv...
Somme tider vurderer vi direkte fra emballagen, så alt sammenlignes åbent. Vi er ret "nye" inden for madlavningsyoghurt, så her har vi købt alt, hvad vi kan finde og smager os igennem for at blive klogere på markedet. Og Bonna, Ole, Lone og Mette ser da ud til at more sig herligt :-D
|
Tove, 22-10-2009
Bearnaisesauce - forskel på fedtindhold - men hvad med smagen?
Gratisavisen 24timer har fået bedømt fedtindholdet af 6 færdige bearnaisesaucer, og artiklen konkluderer ikke overraskende, at der er stor forskel på, hvor fed bearnaisen er. Til gengæld er der ikke nævnt et ord om, hvordan de smager? Jamen for pokker da - det er da fuldstændig ligegyldigt, hvor mager en sauce er, hvis man ikke kan lide den, eller?
NÅ - det giver mig anledning til igen at lufte en af mine kæpheste, for jeg påstår, at de fleste danskere ikke kender Rigtig bearnaise? Og det er sikkert ikke blevet bedre, siden jeg skrev indlægget, for dengang kunne jeg linke til en oprindelig opskrift i Frk. Jensen kogebog. Den mulighed er ikke mere - så her har jeg skrevet af efter side 48 - i håb om at der er nogen, der vil unde sig selv at smage, hvad rigtig bearnaisesauce er:
Bearnaisesovs, 4 portioner:
4 æggeblommer, 1½ spsk bearnaiseessens, 100 g smør, 1 dl suppe, 1 bundt persille, (esdragonblade, kørvel)
Smelt og afkøl smørret. Pisk æggeblommer og bearnaiseessens sammen i en kasserolle, til de er som en let creme. Sæt kasserollen i vandbad i en større gryde. Pisk smørret og suppen forsigtigt i æggemassen og pisk så uafbrudt i sovsen over jævn varme, til den er tyk og luftig, og smag til med salt og evt. mere bearnaiseessens. Sovsen skal helst tillaves så sent som muligt før serveringen. Den kan dog holdes varm i vandbad, men må ikke koge, da den så skiller.
I stedet for bearnaiseessens kan man anvende 1 spsk esdragoneddieke + 1 tsk engelsk sovs + 1 tsk revet løg.
Når det så er sagt, så må jeg jo bøje mig for, at de fleste danskere faktisk bedre kan lide "pommes-frites-sauce" som jeg synes er en meget betegnende titel på de færdiglavede "bearnaisesaucer", der er på markedet. Karolines Køkkens Bearnaisesauce inkluderet. Og disse sauceelskere kan jeg glæde med at netop denne sauce har testens laveste fedtindhold, nemlig 5 g fedt pr 100 g sauce.
Og er du glad for smagen af færdige bearnaisesaucer, men ønsker at lave saucen selv - uden at skulle være bange for at saucen er for fed - eller skiller - så er hjælpen her:
Bearnaisesauce, der aldrig skiller
Se flere opskrifter på, hvordan du kan lave de Hjemmelavede saucer, der modsvarer dem, du kan købe færdige.
|
Tove, 16-10-2009
Forskel på gær?
Det giver stor forskel på resultatet, om man hæver hvedebrød med Gær eller surdej. Der er også forskel på den indsats, der skal til. Men uanset om man vælger den ene eller anden metode, kræver det en vis kompetance at få det optimale resultat. For de uøvede er det lettest at arbejde med gær - og der er helt sikkert også flest bageopskrifter og Bagetips med gær - endnu da!
Derfor er det også skønt, at der er kommet en økologisk gær på markedet. Og da vi slet ikke kan lade være med at teste nye produkter, gik vi igang med Skærtoft Mølles Økogær - som vi sammenlignede med den traditionelle gær.
 
Da vi lugtede til gæren fandt vi tydelig forskel - økogæren lugtede mere "rå og landlig", hvor maltesergæren var mere frisk og usammensat. Men når bollerne var bagte, blev gærduften ved økobollerne erstattet af en mere flerstrenget duft, der mindede os om ost (positivt ment - ja, vi er jo lidt fagidioter :-D). Bollerne bagt med maltesergær hævede bedre end dem med økogæren. Dette skyldes måske at der er 8 g mere i pakken - og at gæren er lidt "langsommere" og mere varmekrævende end den traditionelle.
Konklusionen var, at der ikke er den store forskel på resultatet - så det bør være holdning til økologi, pris og tilgængelighed (sælges i Irma for 6 kr.), der er afgørende for, hvad man vælger.
Vi brugte denne opskrift på Grove hveder at teste på (men formede som almindelige boller) :
Vi forsøger at holde os orienterede om nye produkter på markedet, der anvendes til almindelig madlavning, men der er sikkert noget, der smutter. Har du et hint til noget, vi bør prøve, så er vi glade for hjælpen!
|
Tove, 13-10-2009
Sundt = Kedelig?
Faldt over en artikel i Samvirke, hvor ernæringsekspert Per Brændgaard forsvarer den gamle "husmandskost" , idet han siger, at den enkle vej gennem forvirrende sundhedsbudskaber er: Spis kedeligt! Spis havregrød, kartofler, rugbrød, kål og kun en lille smule kød. Djærv og jævn mad, som landbrugets husmænd levede af for 50 år siden. Jeg har valgt nogle enkle budskaber ud:
- "Sult er det bedste krydderi"
- "Spis ikke til du er mæt, men spis til du ikke længere er sulten"
- "Danskerne er blevet gode til at undgå fed mad. Alligevel bliver vi federe. Sandsynligvis spiser vi alt for meget"
- "Mange tror fejlagtigt, at de må spise hele tiden, for ellers falder stofskiftet, og forbrændingen går trægere. Det er en sejlivet teori, fordi den spiller så godt sammen med lysten til at spise, som vi mennesker har nærmest hele tiden"
- "Folk har ikke forstået, at hovedmåltidet skal blive mindre, når mellemmåltiderne øges"
- "Måske skal de (dem, der vil tabe sig) ikke have så høje ambitioner om, hvad der er passende at sætte på bordet. Ambitioner, som hele tiden bliver stimuleret af den fantastiske mad, der vises i tv og magasiner"
Kloge ord, men derfor kan jeg godt udfordre det med "kedeligheden" lidt - så her er et par eksempler på "Husmandsgrød med et ukedeligt tvist":
  
Trekornsgrød med abrikoskompot....Hvedegrød med krydret chutney...Risengrød med varme krydderier
|
Tove, 10-08-2009
Foodfighter i Karolines Køkken og i London
Britta Surland, der studerer til profesionsbachelor i sundhed og ernæring på VIAUC i Århus , arbejder som freelance opskriftsudvikler her i Karolines Køkken. Vi synes, hun er knalddygtig og da hun brænder for den gode smag og de gode råvarer, indstillede vi hende til at blive årets Foodfighter. Læs mere om det på Foodfighter.dk
Britta vandt - SELVFØLGELIG :-D - og har skrevet "dagbog" om sine Oplevelser i London.
Flere medier har fulgt begivenheden - også et TV-indslag er det blevet til. Da dette blev båndet, var Britta ved at udvikle opskrifter med Castello - og den i filmen var undervejs, men ikke færdig. Her er den endelige opskrift:
Skimmelost med syltede valnødder
Har du nogen spørgsmål eller kommentarer til Britta - så skriv dem blot her, hun er klar til at svare.
|
Tove, 10-06-2009
Æbler alle vegne
Så er det nu, der er æbler, der ligefrem skriger på at blive spist. Jeg har valgt at "lufte" nogle lidt utraditionelle opskrifter, for jeg tror ikke det er nødvendigt at minde om gammeldags æblekage med flødeskum, bagt æblekage, æbler i salat og karryssauce eller æblemos til fryseren, vel?
 
Wok med æble og hvidkål.......................Kartoffelmos med fennikel og æble
 
Æbleboller.............................................Tzatziki med æble
 
Æbler med hasselnødder, is og vanilje.....Bagte æbler med blue og marengslåg
Hvis du vil læse mere om æblesorter er der lekture her Karolines leksikon og Æblefest
Har du en knaldgod, og gerne lidt utraditionel måde at anvende æbler på, så er jeg sikker på at andre end jeg også er interesserede. (Ideer til madlavning altså - ikke noget med fuglefoder, julepynt og æblekastningskonkurrence :-D)
|
|
|  |
E-mail notificering
Modtag en email når der oprettes et nyt indlæg på denne blog.
|
RSS Feed
Om Blogs
Blog er en forkortelse af weblog. En blog består som regel af kortere indlæg, som præsenteres kronologisk, så det nyeste står øverst.
|
|
